Picnicpizza til sene sommerdage
Nu er sommeren her endelig, og picnic, fester og familieudflugter afløser på skift hinanden. Hvorfor ikke have nogen gode pizzaer med på stranden? Og hvorfor ikke overraske med en chokoladepizza til desserten eller til børnefødselsdagen?
Med hjælp fra sidste års svenske mester i pizzabagning, David Smith, har vi udviklet nogle opskrifter på smagfulde, sprøde pizzaer, som smager lige godt kolde som varme. For eksempel tapas-pizzaen, som kombinerer god pølse, mozzarella, parmaskinke og pesto og er god både som mellemmåltid, til picnic eller som middagsmad. For at give yderligere inspiration har vi endda ladet Davids børn, Susanna og Benyamin, dele deres opskrift på chokoladepizza, som viser, at der egentlig ikke findes nogen grænser for, hvad man kan gøre med pizza.
Pizzaerne er meget enkle at bage og kan tilberedes i et praktisk taget ubegrænset antal varianter. Bag gerne nogle ekstra pizzabunde og frys dem ned, så bliver det hurtigt og nemt at tilberede en pizza med det fyld, du lige har i køkkenet, inden dagens udflugt. Med ekstra pizzabunde er det også hurtigt og nemt for børnene at være med og bage deres helt egen pizza med de ingredienser, de selv vælger.
Du får også Davids opskrift på pizzasalat, som passer perfekt sammen med pizzaerne.
Pizza som dessert
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men pizza kan faktisk også spises som dessert. David Smith har med hjælp fra sine to børn, Susanna og Benyamin, udviklet to søde chokoladepizzaer, som smager fantastisk godt sammen med is eller kagecreme.